Denne hjemmeside benytter cookies for at sikre at kunne give dig den bedste brugeroplevelse. Cookie politik.

Galleri

Besøgende

 220316 besøgende

 5 besøgende online

Om kunstneren

*

Med et citat fra Det Gamle Testamentes skabelsesberetning: ”Der blive Lys – og der blev Lys”, viser Gunnar Qvist sine kunstneriske hensigter: i et abstrakt formsprog at vise lysets kamp mod mørket og sluttelige sejr. Et formsprog, en udtryksmåde og en filosofi, som er metafysisk i form af ”The Big Bang” – det store brag, verdens begyndelse, hvor Alt fødes af Intet.
 
Rent fysisk kan man se, hvordan de lyse, stærke farver i Gunnar Qvists malerier ligesom slider sig fri fra baggrundens mørke og skyder sig helt frem i forgrunden. Fra billeder, hvor den mørke ursuppe kun oplyses af spinkle lysglimt over mellemstadier, hvor kampen synes uafgjort, til stærkt lysende malerier, hvor juvelglimtende røde, gule, grønne og blå farver nærmest eksploderer ud mod beskuerens nethinde. En sammenligning med musikken er nærliggende: fra de mørke mol-toner til de lyse, optimistiske dur-akkorder i en stadigt vekslende variation. Således finder man i maleriet ”Første symfoni” de strålende røde og gule farver ”øverst” i billedet, mens baggrunden er dybblå, og den grønne farve en slags pause eller helle mellem de to farvesymfoniske regioner. Noget, som den verdensberømte kunstner og farveteoretiker Wassily Kandinski ville have kunnet nikke bifaldende til.
 
Gang på gang henviser Gunnar Qvist til fødsels- og genfødselstematikken. Som når han kalder et maleri for ”Fugl Phønix”, ”Påskemorgen” eller ”Forår”. For det meste er det glæden, optimismen og lyset, som går af med sejren i nærmest jublende billeder, men et maleri som ”Verdens Undergang” demonstrerer også, at man aldrig skal undervurdere mørkets kræfter.
 
Det er klart, at Gunnar Qvist med en sådan tematik og med så meget på hjerte vil mere end bare skabe dekorative lærreder. Næsten helt uden brug af figurativt fortællende elementer vil han vise såvel de åndelige som de fysiske processer bag den ydre verdens fænomener: årstidernes gang, de kosmiske kræfter, de religiøse erfaringer, kærlighedens utæmmelige kræfter, ja selve livets mirakel. Man skal derfor heller ikke tolke og analysere Gunnar Qvists billeder med sit intellekt. Man skal opleve dem, føle dem og mærke farvetonerne smelte sammen med vibrationerne i ens eget sind. Som et stykke musik af Mozart skal man i virkeligheden bare lade sig rive med af strømmen. Uden parader, med sindet stemt.
 
Tom Jørgensen
Redaktør af KunstAvisen